Om ejerløse katte
En ejerløs kat er ikke en vildkat. En ejerløs kat er derimod en huskat, som absolut ikke er udviklet sig til at klare sig selv. Det er en myte, at en ejerløs kat blot kan fange mus og rotter for at klare sig. En ejerløs kat overlever kun, hvis den kan finde mad nær vores boliger, eller hvis den bliver fodret. En ejerløs kat har ikke noget godt liv. Mange ejerløse katte lider af smertefulde sygdomme, øjenbetændelse og infektioner. Mange ejerløse killinger omkommer tidligt af sult, tørst og sygdomme.
Gode råd om hjælp til ejerløse katte:
- Hvis du fodrer en ejerløs kat i sommerhuset eller i nabolaget, så skal du tage det fulde ansvar for den.
- Fuldt ansvar betyder, at du skal få den indfanget, så den kan blive tjekket for sygdomme. Hvis den er sund og rask, skal du sørge for neutralisering.
- Du skal fortsat fodre den og holde øje med dens sundhed og eventuelt sikre assistance fra en dyrlæge, hvis der er brug for det.
Se animationsfilm om neutralisering af kat her