Sæt lygte på din hund

 

Nu er vi nået til de mørke måneder, hvor bilisternes udsyn er meget begrænset. Når man kører bil, kan man i store dele af døgnet kun se det lille stykke af vejen, der er oplyst af bilens lyskegler. Selv om vi sænker farten, og selv om vi prøver at være opmærksomme, kan vi ikke altid nå at reagere, hvis et dyr pludselig løber ud foran bilen. Vi kan ikke montere lygter og reflekser på de vilde dyr, men hundeejere kan heldigvis gøre meget for at sikre deres bedste ven i trafikken.

 

Sæt en kraftig lygte i hundens halsbånd (og gerne også på dig selv), og benyt eventuelt en refleksvest, hvis du og hunden går tur i mørke områder. Hundeejere bør huske, at det er deres ansvar, hvis hunden bliver et trafikoffer. Mange hunde har vanskeligt ved at blive helt trafiksikre, og selv den mest veltrænede hund kan blive distraheret af en bold, en kat eller en anden hund på modsatte fortov. Hold derfor hunden i snor, når du går tur, også selvom du tror, at du har det fulde herredømme over hunden. Snor, lygter og reflekser kan redde livet for din hund og dig selv!

 

Vælg bidrag

Vælg det beløb du ønsker at give i bidrag