Ugens dyr
I disse dage hvor de fleste af os opholder os hjemme, og hvor samfundet er på vågeblus, kan det sikkert være rart med et par minutter, hvor man tænker på andet end coronavirus. Derfor bringer Dyrefondet hver uge et opslag med et dyr fra klodens fjerne egne.
Wombatten
Wombatter ser lidt fjollede ud. Det australske dyr minder lidt om en blanding mellem en gris og en bæver, men wombatten er et pungdyr lige som alle de oprindelige pattedyr i Australien (ud over flagermus). Wombatter kan blive ganske tamme, og hvis de har tillid til et menneske, lægger de sig gerne på ryggen for at blive kløet på maven. Man skulle tro at wombatter var populære, men der er langtfra alle australiere som bryder sig om dette sære dyr. En wombat lever under jorden næsten som en muldvarp, og den graver omfattende hulesystemer med sine kraftige kløer. Wombatter er skyld i særdeles mange trafikuheld i Australien, ikke mindst om natten, hvor trafikanterne har vanskeligt ved at få øje på udgravninger i vejbanen.