Ugens dyr

I disse dage hvor de fleste af os opholder os hjemme, og hvor samfundet er på vågeblus, kan det sikkert være rart med et par minutter, hvor man tænker på andet end coronavirus. Derfor bringer Dyrefondet hver uge et opslag med et dyr fra klodens fjerne egne.    

 

Tiger

I Ranthambore Nationalpark i Indien sidder jeg i en jeep og spejder ind i det tætte buskads. Så opstår det øjeblik, jeg har ventet på. Blade rasler svagt og grene bliver bøjet. En enorm tiger kigger frem fra krattet. Det er en han. Den store kat ignorerer bilens tilstedeværelse, og bevæger sig lidt længere ud i lysningen. I det tidlige morgenlys kan jeg nu tydeligt se det majestætiske dyr i hele dets pragt. Der er desværre ganske få tigre tilbage i naturen, og Ranthambore er et af de steder, hvor tigrene stadig er nogenlunde i sikkerhed for krybskytter.

Vælg bidrag

Vælg det beløb du ønsker at give i bidrag