Ørnetælling i weekenden
For 13. år i træk gennemfører Dansk Ornitologisk Forening (DOF) sin landsdækkende midvintertælling af ørne.
25/01-2018
I år lover den milde vinter og weekendens vejrudsigt gode chancer for at opleve især havørne over det meste af Danmark. Sidste år satte den nationale ørnetælling rekord med 409 ørne, og vejrudsigten tegner i skrivende stund lovende med god sigtbarhed og frisk vind, som kan få ørnene på vingerne, så de er lette at få øje på. De store rovfugle er allerede i fuld gang med at indlede den ny ynglesæson. Tit markerer ynglefuglene deres territorier ved at vise sig i luftrummet, og da er de nemme at spotte for optællerne.
Du kan læse detaljer om hvordan du kan deltage her