Hvor bliver kærligheden af?

26/04-2015

Det er blevet almindeligt, at mange tilsyneladende bliver trætte af deres hunde. Tolerance og empati er åbenbart ikke nogen selvfølge …

Af psykolog og hundepsykolog Anders Hallgren

Da jeg var ude at gå forleden dag, så jeg en af de der hundeejere, som får mit sind i oprør.

Du ved, den type, som ikke lader hunden standse for at snuse, og som knap nok lader den stoppe for at tisse endnu en tår. Når hunden forsøgte, fik den et vredt ryk i snoren, uden at mennesket sagde noget, men bare gik videre, som om hun ikke havde en hund i snoren.

Hvor kommer de fra? Hvorfor virker det, som om det bliver mere og mere almindeligt? Er det en ny type hundeejere? Eller er årsagen, at de ikke har fået nogen fornuftig opdragelse hjemmefra?

Vil vi kun have passive hunde?

Jeg har mistanke om, at hundeprogrammer i TV kan have en del med det her at gøre. Der siger og viser de jo netop, at man skal dominere sin hund, at man skal ’være leder’, at man ikke skal tolerere, at hunden selv tager initiativer, og at man skal straffe alt, hvad man anser for at være uønsket adfærd.

Ifølge den filosofi er kun en passiv hund en acceptabel hund, og hvis man ikke griber ind og sætter hunden på plads, risikerer man, at hunden ’tager magten’ – dette, på trods af at både psykologisk og etologisk forskning i adfærd viser, at det er forkert.

Få en glad hund

Manglende viden er blevet erstattet med hårde ord, og kærlighed er blevet erstattet med ryk i snoren.
Vi har aldrig nogensinde kommanderet med vores hund, Macho, eller med nogen andre hunde, vi har haft før ham. Vi har aldrig råbt og befalet. Vi beder ham pænt, og det fungerer så godt. Desuden opmuntrer vi alle hans initiativer.

Han er en meget glad og harmonisk personlighed. En hund behøver ikke at lide for at blive vejledt.

Ingen undskyldning

Måske er det tidens stress, som får en del til at være hårde mod deres hunde – jeg ved det ikke. Det kan også være, fordi folk har det dårligt i deres forhold eller er utilfredse med deres arbejde. Der kan være mange årsager til, at folk ikke har det så godt. Men hvad jeg ved, er, at det måske kan forklare folks adfærd, men aldrig undskylde den.

Det er blevet almindeligt, at mange mennesker tilsyneladende er blevet trætte af deres hunde – som om hundene mest er til besvær. De taler ikke med dem, og de bliver vrede, når hundene viser, at de vil noget. Hvor blev kærligheden af? Den kærlighed, som skal vare hele hundens alt for korte liv?

Hvis du kan genkende dig selv i det her, så synes jeg, at du skal forsøge at finde et nyt hjem til din hund eller tage dig sammen.

 




Se flere nyheder

 Kurv: 0 vare(r)
Indkøbskurv

NYHEDER

Decembernummeret af Dyrefondets blad er udkommet06/12-2017
Blad nr 6, 2017 er nu tilgængeligt digitalt samt i trykt udgave
Læs mere
Dyrefondet i Ude og Hjemme08/11-2017
Hver uge leverer Dyrefondet en side om dyr til Ude og Hjemme
Læs mere
Nyt nummer af Dyrefondets blad13/10-2017
Bladet for dyrevenner oktober 2017 er nu tilgængelig i trykt og elektronisk version
Læs mere
Fiskenyt11/10-2017
Berusede karper og kæmpegedde
Læs mere
Sådan leger du med din kat29/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Kattens følelser er ikke knyttet til dens ego28/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katte trives langtfra altid bedst ved at komme ud27/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katten kan ikke klare sig selv26/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere


Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - Tlf. 39 56 30 00 - E-mail post@dyrefondet.dk