Julen er en farlig tid for hunde og katte

14/12-2016

 

Ifølge tal fra Agria Dyreforsikring er december den måned, hvor flest hunde ender hos dyrlægen med forgiftning. Juleflæsk, chokolade og ufordøjelige nødder ender alt for ofte i hundes maver. Og i julen kommer nysgerrige katte nemt galt afsted og må forbi dyrlægen for at behandles for forgiftning, forbrændinger eller fremmedlegemer i maven. For de firbenede kan julen ende fatalt, og alle katte- og  hundeejere bør være opmærksomme på de særlige farer, der lurer i julen.

 

Fed og salt mad er gift for hunden

En sammenligning af antal forgiftninger af hunde fra 2010 til 2015 viser, at december hvert år skiller sig ud. Her ses det, at næsten dobbelt så mange hunde lider af forgiftning i julemåneden i forhold til andre måneder. Den største årsag er de mange julegodter, hundene finder under buffeten, sofabordet eller juletræet. Fed og salt mad er nemlig farlige for hunde, da det kan give problemer med bugspytkirtlen. Gærende dej er ligeledes farligt, da det indeholder alkohol, som kan give din hund alkoholforgiftning, advarer Agria Dyreforsikring.

 

Katten kan blive kvalt af julepynt

Julen betyder kreative julerier og derfor er denne tid særlig faretruende for legelystne og nysgerrige katte, hvoraf mange må en tur til dyrlægen efter at have spist julepynt, gavebånd eller juleblomster. Lene K. Jørgensen, dyrlægekonsulent hos Agria Dyreforsikring råder katteejere til at sørge for, at katten ikke kan komme i nærheden af gavebånd, som mange katte gerne vil gnaske i. Ender gavebåndet i tarmene, kan det få alvorlige konsekvenser.

 

Mørk chokolade er livsfarligt for både hund og kat

Når venner og familie kommer på besøg, og julestemningen er høj, er det nemt at miste fokus på sin hund eller kat. Julebuffeten bliver ofte ikke overvåget, og halvfulde fade med julemad efterlades uden opsyn. Agria Dyreforsikring råder alle hunde- og katteejere til at være ekstra opmærksomme på, hvad dyrene spiser, og fraråder at give rester fra julebordet.

Fyldte chokolader i flotte æsker er en god gave, men indpakkede chokoladeæsker under juletræet er nemt for hunden at snuse sig frem til og sætte tænderne i. Chokolade kan være livsfarligt.  Kakao indeholder stoffet theobromin, som er giftigt for både hunde og katte. Symptomer på chokoladeforgiftning hos hunde viser sig 4-24 timer efter indtagelse ved opkastning, mavesmerter, øget tørst, inkontinens, rysteture og savlen.

 

God jul for hunden

 Lad ikke julemad stå fremme uden opsyn - specielt chokolade, gærdej og saltet skinke.

 Undgå at lægge chokoladeæsker under juletræet.

Vær ekstra opmærksom, når du har besøg af familie og venner, som ikke er vant til hunde.

Hold øje med de generøse børn, som tilbyder godbidder

 

Vær opmærksom på nødder. Nødder er giftige for hunde og mængden af fosfor kan potentielt give hunde blæresten. Især hårde nødder kan desuden sidde fast i tarmen og give store problemer med hundens fordøjelse. Vær derfor opmærksom på, at der ikke triller nødder ind under sofabordet og frister din hund.

 

God jul for katten

Leg med katten, men glem ikke at lægge gavebånd, glitterstads og andre sager væk, når legen er slut.

Undgå giftige juleblomster som liljer, juleroser og hyacinter.

Forkæl ikke katten med julemad eller godter som chokolade.

Brug elektriske julelys i stedet for stearinlys.

Anskaf et robust juletræ, som kan modstå en klatre-glad kat.

Sørg for, din kat har mulighed for at søge ro et fredeligt sted midt i alle juleforberedelserne.

 




Se flere nyheder

 Kurv: 0 vare(r)
Indkøbskurv

NYHEDER

Nyt nummer af Dyrefondets blad13/10-2017
Bladet for dyrevenner oktober 2017 er nu tilgængelig i trykt og elektronisk version
Læs mere
Fiskenyt11/10-2017
Berusede karper og kæmpegedde
Læs mere
Sådan leger du med din kat29/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Kattens følelser er ikke knyttet til dens ego28/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katte trives langtfra altid bedst ved at komme ud27/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katten kan ikke klare sig selv26/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Din kat er ikke sin egen25/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en ny artikel om katte
Læs mere
rekordmange protester mod dyretransporter22/09-2017
1 million underskrifter mod de lange og smertefulde dyretransporter i Europa
Læs mere


Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - Tlf. 39 56 30 00 - E-mail post@dyrefondet.dk