Katte bruger muligvis deres superorgan på samme måde som øgler og slanger

30/09-2016

Selv om kattens næse ikke er så veludviklet som hundens, er dens lugtesans alligevel omkring 14 gange bedre end menneskets.

Kattens næse har imidlertid også et andet højt specialiseret sanseorgan til at opfange smag og dufte. 

Organet kaldes det vomeronasale organ eller jacobsonske organ efter den danske kirurg Ludwig Jacobson, som opdagede det tilbage i 1811. Organet er omkring en cm. langt og ligger på hver side af næseskillevæggen, hvor det har forbindelse til hjernen via en selvstændig nervegren.

 

Når katten aktiverer organet, eksempelvis for at opfange ferromoner i luften, åbner den munden og trækker overlæben opad. Denne bevægelse kaldes flehmen. Mange andre hvirveldyr har også dette vomeronasale organ, men hos en del pattedyr er dets funktion tilsyneladende blevet markant reduceret, mens det hos slanger og øgler sandsynligvis er deres allervigtigste sanseorgan.

En slange eller øgle har huller i næseskillevæggen, hvor enden af det jacobsonske organ munder ud. Med sin tvedelte tunge opsamler krybdyret duftpartikler i luften, og fører dem op i mundhulen, hvor de to tungeender præcist kan placere duftstofferne på det jacobsonske organs udmunding. Det ene foto viser en to meter lang båndvaran (Varanus salvator) der konstant bevæger sin tunge ud og ind. De mange duftindtryk der opfanges, gør varanen i stand til at danne sig et detaljeret billede af dens omgivelser.

Meget tyder på, at katte kan bruge deres version af det jacobsonske organ på tilsvarende vis. Når din kat næste gang ser på dig med åben mund og et let bøvet ansigtsudtryk, kan den faktisk være i fuld gang med en grundig analyse af dens nærmiljø.

 




Se flere nyheder

 Kurv: 0 vare(r)
Indkøbskurv

NYHEDER

Nyt nummer af Dyrefondets blad13/10-2017
Bladet for dyrevenner oktober 2017 er nu tilgængelig i trykt og elektronisk version
Læs mere
Fiskenyt11/10-2017
Berusede karper og kæmpegedde
Læs mere
Sådan leger du med din kat29/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Kattens følelser er ikke knyttet til dens ego28/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katte trives langtfra altid bedst ved at komme ud27/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katten kan ikke klare sig selv26/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Din kat er ikke sin egen25/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en ny artikel om katte
Læs mere
rekordmange protester mod dyretransporter22/09-2017
1 million underskrifter mod de lange og smertefulde dyretransporter i Europa
Læs mere


Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - Tlf. 39 56 30 00 - E-mail post@dyrefondet.dk