Du må gerne trøste din hund

04/12-2015

Myte 10: ”Du må ikke trøste din hund, hvis den bliver bange, for så bekræfter du den bare i, at der er fare på færde.” Sådan lyder en myte, som vi nærmest har fået ind med modermælken, og det er en af de myter, som jeg skal gøre op med hver eneste dag. Myten kan nemlig svække trygheden ved og tilliden til dig samt øge stress, angst og frygt.

Af Betina Sabinsky, professionel adfærdsbehandler og dyreinstruktør, DogWise

Hvordan kan det være, at vi stadig har den opfattelse, at dyr ikke skal ’trøstes’, når de føler stress, angst og frygt?

Vi har i generationer fået at vide, at når vi trøster et dyr, så forstærker vi dyrets adfærd. Det vil sige, at vi ’belønner’ adfærden og dermed øger hundens frygt.

Men hvad hvis vi kigger på dyrene i naturen? Trøster og støtter de deres familiemedlemmer, når de føler stress og er ængstelige?

Dyr trøster hinanden

Svaret er ja. Dyr støtter og trøster på samme måde, som vi mennesker gør.

De fleste af os har set naturprogrammer, hvor elefanterne slår kreds om et familiemedlem, hvis han eller hun er stresset. Jeg oplevede selv for mange, mange år siden i København Zoo, at en yngre elefant faldt ned i renden. De andre elefanter samlede sig og støttede den meget bange elefant ved at røre ved den med deres snabler. Samtidig udstødte de den mest fantastiske, beroligende brummelyd, jeg nogensinde har hørt, alt imens de vuggede frem og tilbage.

Trøst er ikke ynk

Du finder mange steder på nettet, hvor der står, at du skal ignorere din hund, når den bliver bange. Det er helt forkert.

I stedet skal du tilkendegive, at du kan se, at den er bange, og fjerne den fra situationen, hvis det er muligt. Desuden skal du støtte den med dit nærvær, din berøring og din hjælp. Rør ved din hund. Sæt dig ved siden af den, og tal roligt til den.

At trøste er ikke det samme som at ynke. At trøste er at give tryghed og stressnedsættelse, hvor ynk kan være med til at fastholde et individ i sin elendighed, og det er en kæmpeforskel.

Gammeldags holdning

Aber trøster hinanden. Det samme gør fugle, delfiner, mus og flere andre dyr, som forskere har studeret for at observere og dokumentere deres adfærd, også når det gælder trøst.

Hvorfor tror vi så stadig på, at en hund ikke også skal trøstes, når den føler stress?

Svaret ligger unægteligt i vores opfattelse af dyr gennem tiderne. Den værste årsag er, at mange holder fast i den forældede opfattelse og fastholdelse af lederskabs- og dominansteorier, når det gælder hundeopdragelse.

Denne gammeldags holdning er en af de værste myter, som gennem tiderne har været mest ødelæggende for relationen mellem hund og menneske. Det kroniske lederskabs- og alfasyndrom har nemlig igangsat en lavine af undermyter, hvor myten om, at man ikke må trøste en bange hund, kun er en af dem.

Trøst din hund

Hunde kan blive nervøse eller bange i mange situationer, hvor de fleste desværre stadig tror, at de hverken må støtte eller trøste. Det kan for eksempel være:

  • under hundemøder og hundeleg
  • hos dyrlægen
  • i nye miljøer
  • i mødet med fremmede mennesker og hunde
  • ved høje lyde som fyrværkeri.

Du må gerne støtte og trøste din hund i den slags situationer, og det samme gør sig gældende i alle situationer, hvor din hund føler stress, angst og frygt.

Trøst rigtigt

Vi skal dog være opmærksomme på, hvordan vi trøster. For vi har forskellige opfattelser af, hvad trøst er.

Hvis et andet menneske føler angst, hvordan agerer vi så? Vi berører, er nærværende, trøster, opmuntrer med positive ord, holder i hånd og giver en krammer.

Hvordan agerer dyrene? De berører, er nærværende, trøster med lyde og læner sig tæt op ad hinanden. Forskellen er egentlig ikke så stor, og selvom dyr ikke ’krammer’ hinanden, som vi mennesker gør, så er de nærværende og giver tryghed med berøring til støtte for individets psykiske lindring.

Virker afstressende

Berøring øger udskillelsen af oxytocin, der også bliver kaldt lykkehormonet eller kærlighedshormonet.

Det er et meget kraftfuldt hormon, som nedsætter angst og frygt samt øger tillid og tryghed, og det kan vi vel næsten ikke få for meget af.

For at det skal virke efter hensigten, skal den, der trøster og støtter, selv være rolig og ikke være angst i situationen. Det er klart, at det ikke virker beroligende på et andet individ, hvis den, der prøver at trøste, også selv er bange. Det vil i langt de fleste tilfælde virke modsat.

Sådan forebygger du angst

Det kan lindre hundens angst i de situationer, hvor du ved, at den bliver bange, hvis du forbereder dig.

Det gælder for eksempel under nytårsfyrværkeriet, som er en af de mest stressende og angstfulde situationer for vores dyr.

Aktivering og stimulering

Sørg for, at hunden er godt stimuleret mindst et par dage i forvejen med øget aktivitet både mentalt og fysisk.

God fysisk aktivering er hundesvømning, længere gåture med indlagte søgeopgaver og balanceøvelser og legeaftaler med hundevenner.

God mental aktivering er problemløsningsopgaver, positiv træning, sportræning, selvtillidsskabende øvelser (empowerment) og søgeopgaver.

Mindfulness

Tyggeting, som din hund kan tygge i, eller en Kong eller et ben med fyld, som din hund skal slikke ud, virker beroligende.

Din hund kan dog være så angst i situationen, at den ikke vil spise. Det er helt okay, lad den selv bestemme.

Komfortzone

Sørg for, at din hund har en komfortzone, hvor den kan gå hen, når den er ængstelig. Mange hundeejere oplever, at badeværelset er et godt sted, da det er bedre isoleret end resten af huset.

Det kan også være en hule, som du har lavet til den, med tæpper og puder eller dens eget bur. Det vigtigste er, at den kan lide at være der, og at du er lige ved siden af den.

Skæld aldrig ud

Skæld aldrig din hund ud, hvis den er bange. Det øger bare dens stressniveau. Vis din hund, at du ved, at den er bange – uden at ynke den – og støt, og hjælp den, så godt som du kan.

Et trøstende hundekram

Forleden dag ville jeg kigge på min ældste hund, Sallies, poter, fordi hun slikkede sig voldsomt, men så blev hun pludselig bange.

Min hvalp, Pippi, på fem måneder lå ude i gangen og sov, og vi var inde i stuen. Der var ingen lyde fra Sallie, der indikerede, at hun var bange, men Pippi fornemmede det med det samme og kom løbende.

Hun løb direkte hen til Sallie og kiggede først på mig, som om jeg havde gjort hende noget, og så kiggede hun på Sallie, slikkede hende og satte sig helt tæt ved siden af hende. Her sad vi så begge to på hver sin side og fortalte Sallie på hver vores sprog, at alt var okay, indtil hun igen få sekunder efter begyndte at logre med halen.

Kilder

Få aflivet flere myter




Se flere nyheder

 Kurv: 0 vare(r)
Indkøbskurv

NYHEDER

Nyt nummer af Dyrefondets blad13/10-2017
Bladet for dyrevenner oktober 2017 er nu tilgængelig i trykt og elektronisk version
Læs mere
Fiskenyt11/10-2017
Berusede karper og kæmpegedde
Læs mere
Sådan leger du med din kat29/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Kattens følelser er ikke knyttet til dens ego28/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katte trives langtfra altid bedst ved at komme ud27/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Katten kan ikke klare sig selv26/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en artikel om katte
Læs mere
Din kat er ikke sin egen25/09-2017
I anledning af kattens uge får du hver dag i uge 39 en ny artikel om katte
Læs mere
rekordmange protester mod dyretransporter22/09-2017
1 million underskrifter mod de lange og smertefulde dyretransporter i Europa
Læs mere


Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - Tlf. 39 56 30 00 - E-mail post@dyrefondet.dk