| Dyrefondet Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 19. januar 2010: Dyrefondet protesterer mod udfaldet af dyremishandlingssag på Bornholm 81 hunde er aflivet! - og ejeren skal ikke have lov til at beholde de resterende 4 groft misrøgtede hunde i sundhedsfarlige omgivelser! Den uhyggelige sag i Olsker på Bornholm i sidste uge bør få alvorlige konsekvenser for ejeren. 85 hunde blev misrøgtet og levede under kummerlige og sundhedsfarlige forhold. 81 hunde måtte aflives øjeblikkeligt!
Det er ufatteligt og helt utilstedeligt, at ejeren fik lov til at beholde 4 hunde! Ejeren er efter Dyrefondets opfattelse ikke i stand til at have hunde. Hun har misrøgtet sine hunde i så uhyggelig grad, og forholdene på ejendommen er af politikommissæren direkte betegnet som sundhedsfarlige.
Det er dyreværnsorganisationen Dyrefondets opfattelse, at de fire hunde iflg. bestemmelserne i Lov om Hunde skulle fratages ejeren og midlertidigt bringes til en god hundepension, indtil sagen mod ejeren bliver afgjort.
Denne sag er lige netop den type sager som ændringen af bestemmelserne i Dyreværnsloven og Lov om Hunde skulle dæmme op for og dømme efter. Ifølge bestemmelserne i Lov om Hunde (§12 og §12A) kan ejeren pådømmes en alvorlig bøde eller fængselsstraf og frakendes retten til at besidde eller beskæftige sig med hunde. Nu skal loven anvendes!
Det er med tilfredshed, Dyrefondet kan konstatere, at flere politikere i Folketinget er gået ind i sagen og stillet spørgsmålet til justitsministeren, om det kan være tilfældet, at ejeren har fået lov til fortsat at holde hunde. Det er Dyrefondets håb, at justitsministeren, politiet og domstolene griber ind øjeblikkeligt. Det haster for hundenes skyld.
Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 22. december 2009: Tjek kattelemmen inden vinterferien Kattelemmen kan fryse til, og særligt unge og gamle katte er stærkt udsatte i kulden, advarer Dyrefondet.
Særligt unge og gamle katte kan risikere at dø af lungebetændelse, hvis kattelemmen pludselig ikke er til at få op, og kattenes ejere er taget på vinterferie. Der har allerede været tilfælde, hvor ejerne har opdaget, at kattelemmen pludselig ikke har fungeret eller kun kunne åbne udad, men ikke indad på grund af frostvejret. Dyreværnsorganisationen Dyrefondet opfordrer derfor landets katteejere til at tjekke deres kattelemme. Hvis der sidder lidt fedt eller hår fra katten på siderne og ved hængslerne, er det nok til at lemmen fryser til. Det er vigtigt, at der er rent og tørt omkring kattelemmens funktioner, og at man er sikker på, at den kan åbne begge veje. "Sunde og raske katte kan tåle megen kulde, hvis bare de ikke bliver våde", siger fagdyrlæge Finn Boserup fra Dyrefondet. "Kan de ikke komme ind, vil de forsøge at finde et sted, hvor der er læ og tørt. Men når vi får slud, så er det værre end frostsne. En kat vil næppe dø af at opholde sig ude en enkelt nat, men risikoen for at den får lungebetændelse er stor. Så længe pelsen kun er våd på overfladen, og huden er tør, sker der ikke noget, men når pelsen er gennemblødt, så fryser katten. Og katte, som er vant til at være inden døre i 20 graders varme, klarer sig rigtig dårligt", fastslår Finn Boserup. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 25. november 2009: Milde domme for dyremishandling bør ankes Dyrefondet opfordrer på det kraftigste anklagemyndigheden til at anke de alt for milde domme, som seks unge nordjyder blev idømt for at have mishandlet og brændt et marsvin til døde. Domme på 20 til 40 dages betinget fængsel og en bøde på 1.000 kr. står slet ikke mål med grovheden i mishandlingen. Straframmerne for dyremishandling er forhøjet, men det hjælper ikke noget, hvis dommerne ikke har forstået de politiske krav om højere straffe for afstumpet mishandling af dyr. Sagen bør derfor efter Dyrefondets opfattelse bruges som en prøvesag for at få lagt et meget højere strafniveau, når unge "for sjov" mishandler et dyr til døde. Hvis sagen ankes, og hvis landsretten herefter når frem til ubetingede fængselsstraffe til de seks dyremishandlere, så er der håb om, at afgørelsen vil sende de rigtige signaler. Det skal ikke være næsten "gratis" at udøve en så grov form for dyremishandling. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 28. oktober 2009: Skærpet kontrol med pelsdyravlere! De forfærdelige forhold, som nogle mink og ræve lever under på danske pelsdyrfarme, blev endnu engang dokumenteret i TV2s program ”Operation X” den 27. oktober 2009.
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet er talsmand for, at pelsdyrsproduktionen totalt forbydes i Danmark. Dette er der tilsyneladende ikke politisk opbakning til, fordi man mener, at produktionen så flyttes til lande med endnu dårligere forhold for dyrene.
Derfor må regering og folketing omgående indføre strengere regler med langt flere uanmeldte kontrolbesøg og langt større straffe ved overtrædelse og mishandling.
Flere EU-lande har allerede indført forbud mod pelsdyrproduktion. Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil indføre uanmeldte kontrolbesøg på alle minkfarme til næste år. Det er efter Dyrefondets mening ikke godt nok!
Dyrevenner kan reagere mod de forfærdelige forhold ved at undlade at købe beklædning, der består af pels fra dyr, der har haft så uacceptable livsvilkår. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 25. september 2009: Pressemøde på Nyboder Skole tirsdag den 29/9 2009 kl. 10:
Grevinde Alexandra præsenterer Dyrefondets nye bog
Dyrefondet inviterer til pressemøde på Nyboder Skole i anledning af vores nye undervisningsbog ”Emil besøger Julie og dyrevennerne”.
Tirsdag d. 29. september 2009 vil protektor for Dyrefondet, Grevinde Alexandra og Dyrefondets formand, Ghita Nørby uddele eksemplarer til Nyboder Skoles 1. klasser.
Både Grevinde Alexandra og Ghita Nørby vil holde tale, og der er mulighed for pressefotos i forbindelse med arrangementets afslutning.
Dyrefondet har siden 1973 arbejdet med både praktisk og forebyggende dyreværn, og undervisningsbogens formål er at give børn en forståelse for, at dyr ligesom mennesker har ret til et godt liv. Samtidig viser bogen børnene alle de mange ting, vi får fra dyrene. Undervisnings-bogen er udleveret gratis til elever i 1. klasser over hele landet.
Pressemateriale vil være tilgængeligt i salen, ligesom der vil være en let buffet for både børn og voksne.Vær med til at gøre noget for dyrene i Danmark ved at omtale begivenheden.
Vi byder velkommen... Læs udvidet pressemeddelelse om arrangementet, klik her!
Se programmet for tirsdag den 29/9, klik her! Læs om de tre elementer i "Emil besøger Julie og dyre-vennerne", klik her! Læs grevinde Alexandras tale i forbindelse med præsentationen, klik her! Download gratis fotos og se video fra den 29/9, klik her! Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 4. september 2009: Udbrud af parvovirus rammer dyrevelfærden
Det er et tilbageskridt for hundevelfærden i Danmark, når folk undlader at vaccinere deres hvalpe og hunde mod parvovirus, siger Dyrefondet.
"Ansvarlige hundeejere lader deres hvalpe vaccinere mod de frygtede sygdomme hundesyge og parvovirus, når de er otte til 12 uger gamle og derefter regelmæssigt livet igennem. Det har næsten udryddet disse sygdomme, som er lidelsesfulde og ofte dødelige", siger direktør Jan Nielsen fra dyreværnsorganisationen Dyrefondet.
Han frygter, at udbruddene af parvovirus i Odense vil vise, at der er flere end ventet, som undlader at lade deres hunde vaccinere. De kører i stedet på frihjul på andre hundeejeres ansvarlighed. "Men vaccinationskæden er ikke stærkere end sit svageste led, siger Jan Nielsen, og vi kan, helt overraskende for de fleste, komme til at opleve en ny usikkerhed omkring vores hundes sundhed. Det vil være et tilbageskridt for hundevelfærden i Danmark". Dyrefondet opfordrer alle hundeejere til at se deres vaccinationspapirer igennem og få deres hunde vaccineret, hvis de ikke allerede er inde i en fast rutine for eksempel, hvor dyrlægen indkalder dem. Parvovirus rammer unge hunde hårdest, men ældre hunde kan også være udsatte. Symptomerne er opkastninger, diarré, feber og mathed.
Smitten overføres, når hvalpe og hunde snuser til andre hundes afføring. Derfor opfordrer Dyrefondet - også på denne baggrund - alle hundeejere til at samle op efter deres hunde med de glimrende poser, som bl.a. kan købes i næsten alle supermarkeder og dyretilbehørsforretninger. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 11. august 2009: Danske dyneproducenter bør boykotte Ungarn
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet opfordrer på det kraftigste den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til omgående at få taget sagen om plukning af levende gæs i Ungarn op på alle niveauer i EU.
Den kyniske og helt uacceptable dyremishandling, som vi fik dokumenteret på DR i går aftes, bør stoppes omgående. Mishandlingen er efter Dyrefondets opfattelse et klokkeklart brud på EU’s dyreværnslovgivning, der bl.a. fastslår, at ”medlemsstaterne skal sikre, at dyr i menneskers varetægt ikke udsættes for unødig smerte, lidelse eller skader”.
EU-Kommissionen bør derfor omgående stille krav til den ungarske regering om at få stoppet dyremishandlingen, men det er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt med pæne henstillinger til de kyniske dyremishandlere i dette medlemsland. Derfor bør Kommissionen hurtigst muligt sende EU-kontrollanter til landet for at tjekke, at EU’s dyreværnslovgivning overholdes.
Dyrefondet opfordrer også på det kraftigste justitsminister Brian Mikkelsen til at tage affære over for Ungarn. Dette bør ske på et EU-ministermøde, hvor sagen sættes øverst på dagsordenen.
Indtil vi har garanti for, at plukningen af levende gæs er ophørt, opfordrer Dyrefondet de danske dyneproducenter til at stoppe alle aftaler om køb af dun fra Ungarn. Vi forbrugere kan være med til at fremme denne boykot af dun fra Ungarn ved i dynebutikker at forlange dokumentation for, hvor dunene stammer fra. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 4. august 2009: Brændemærkning af føl skal stoppes! Det er i strid med Dyreværnsloven, når Dansk Varmblod årligt brændemærker 5.000 føl, siger dyreværnsorganisationen Dyrefondet.
Hvis hesteavlsforeningerne ikke stopper det selv, må et forbud mod brændemærkning af føl vedtages politisk hurtigst muligt, siger Dyrefondet, efter at TV Avisen har afsløret, at hesteavlsforbundet Dansk Varmblod fastholder at brændemærke føl.
Det sker, selvom det er videnskabeligt bevist, at der er en langt stærkere smerte forbundet ved brændemærkning som identifikation af føl end ved chipmærkning. Det betyder, at brændemærkning strider mod Dyreværnslovens påbud om, at dyr skal beskyttes mod smerte. Det er mere end et år siden, at dyrlæge Caspar Lindegaard, Institut for Produktionsdyr og Heste foretog den videnskabelige undersøgelse. Chipmærkning er desuden en langt mere sikker identifikationsmetode. Heste, som er i specielle former for medicinsk behandling, skal allerede efter loven microchippes. Men det magtfulde avlsforbund Dansk Varmblod fortsætter med at pålægge hesteejerne, at deres føl skal udsættes for den smertefulde brændemærkning, så man kan se avlsforbundets logo på hestenes lår i hele deres levetid. Hestene fungerer således som reklamesøjler eller, set med dyrevenlige øjne, som skamstøtter for hesteavlen, siger Dyrefondet. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 27. juli 2009: Farlige hunde skaber frygt. Det skal stoppes!
De seneste par år har der været mange uhyggelige eksempler på, hvor galt det kan gå, når glubske hunde går amok. Det er nu næsten hver 14. dag, vi hører om muskelhunde, der angriber andre hunde, katte, heste og mennesker.
Det skønnes, at der i dag er ca. 20.000 muskelhunde i Danmark. Det er kun få år siden, at tallet var nogle få tusinde. 20.000 er et meget stort antal, når man tænker på, at det kræver stor viden og omtanke at have den slags hunde.
Farlige hunde skal undgås
Justitsministeren har nedsat et udvalg, der skal undersøge muligheden for at ændre den nuværende Lov om hunde. Udvalget skal kortlægge mulighederne for at ændre loven, så farlige hunde ikke findes i Danmark. Udvalget er også bedt om at undersøge, om flere racer end de nuværende to - Tosa og Pitbull Terrier - skal forbydes. Dyrefondet mener, at det er på tide, der gøres noget. Det haster!
Et flertal uden om regeringen – bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF – blev kort før starten på Folketingets sommerferie enige om en række konkrete forslag til stramninger af loven. Målet er, at gøre det sikrere at færdes i det offentlige rum for andre hunde, alle andre dyr og mennesker.
Dyrefondet er af den opfattelse, at det sjældent er hunden, der er noget galt med. Det er ejeren, der har anskaffet sig en forkert type hund. Vedkommende kan enten ikke magte den eller har ikke forstået at opdrage den, så den kan begå sig over for andre på en god og sikker måde. Meget tyder også på, at nogle specielle typer mennesker med vilje anskaffer sig en hund, som de bevidst træner til at udvikle sig til en dræberhund. Det skal forhindres!
Dyrefondets synspunkter
Vi går ind for, at samtlige hunde føres i snor, når man færdes i byområder. Hvis man har en hund, man ikke kan kalde til sig (og det kan man ikke i alle situationer!), skal den altid - også uden for byområder - føres i snor. Samtidig vil Dyrefondet kæmpe videre for at få indført et hundekørekort, som alle nye hundeejere skal tage på kurser, før de køber hund og medens hunden er hvalp/unghund. Det er allerede indført i f.eks. Schweiz.
Desuden skal den nuværende hundelovs bestemmelser om farlige hunde defineres meget tydeligere. Det drejer sig om, at alle konstateret farlige hunde (uanset race) skal holdes i snor og evt. med mundkurv, at farlige hunde kan fjernes, samt at ejeren kan få påbud om ikke at måtte holde hund igen. Og så gælder det om, at bestemmelserne bliver håndhævet i meget højere grad, end tilfældet er i dag. Dyrefondet har udgivet pjecen "Hold hunden i snor", der gratis kan rekvireres på tlf. 39 56 30 00. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 2. juli 2009: Efterlad aldrig hunden i en solvarm bil
Solvarme biler er livsfarlige for dyr! Hvert år lider eller omkommer familiedyr i biler, der parkeres tankeløst. Men i de seneste år er antallet steget.
Dyreejere parkerer i solen eller glemmer, at solen flytter sig, så skygge hurtigt kan blive til bagende sol. Temperaturen i en bil kan blive mere end 60 grader, hvilket kan være livstruende for et dyr. De risikerer overophedning, dehydrering, hedeslag og kollaps.
En hund, der har været udsat for denne type mishandling vil savle, halse voldsomt, gispe efter vejret og have over 41 grader i feber. I værste fald kan den besvime eller dø.
Man skal:
- få hunden ud af bilen,
- lægge den i skyggen - gerne hvor det lufter - og holde den i ro
- overhælde hunden med køligt vand i mindst 10 - 15 min. og
- kontakte dyrlægen, hvis hunden ikke hurtigt får det bedre.
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet har udgivet håndbogen: "Førstehjælp til hund og kat" og pjecen med mini-plakaten samt en bilmærkat: "Livsfare! Efterlad aldrig hunden i en solvarm bil".
De kan gratis rekvireres hos Dyrefondet på tlf. 39 56 30 00 eller via post@dyrefondet.dk.
Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 18. juni 2009: Skån dyrene når bålet brændes! Det tager sin tid at samle sammen til et ordentligt Sankt Hans-bål - ofte går der både vinter og vår. Mange dyr har måske i mellemtiden fundet sig en bolig i den store bunke, fordi de her er beskyttet mod deres naturlige fjender.
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet opfordrer derfor alle til ikke at tænde ild i en bunke kvas, der kan huse både fugle, pindsvin og andre mindre dyr – herunder deres reder og unger.
Også pindsvinet, som er vores bedste forbundsfælle i kampen mod dræbersneglene, elsker at bosætte sig i store bunker af kvas.
Man bør derfor først stable bålet op kort før, det skal tændes, eller ruske kraftigt op i det og flytte hele bunken et par meter, hvis den har ligget i længere tid.
Læs mere om hensynet til dyrene i forbindelse med optænding af Sankt Hans-bålet på vores hjemmeside: www.dyrefondet.dk
Dyrefondet tilbyder gratis en mini-plakat "brænd bålet - men skån dyrene", der kan opsættes i sommerhusområder og andre steder, hvor der er gjort klar til Sank Hans-bål. Plakaten kan rekvireres på tlf. 39 56 30 00. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 2. april 2009:
Påskeæg er gift for hundemaver
”Væk med chokolader fra lave borde og steder, hvor hunde kan nå”, siger Dyreværns-organisationen Dyrefondet.
Hunden kan komme i livsfare, hvis den spiser de voksnes dyre påskeæg med masser af kakaoindhold eller børnenes festligt indpakkede æg, harer og kyllinger, af mælkechokolade. "Så fjern chokoladeæg og indpakkede chokolader fra lave borde i stuer og børneværelser", tilråder Dyreværnsorganisationen Dyrefondet.
"Der er al mulig grund til at passe på", siger dyrlæge Knud Dahlgaard, medlem af Dyrefondets bestyrelse. "Hunde kan ikke tåle stoffet theobromin, som er i chokolade. Kogechokolade og fin mørk chokolade topper med ni gange så meget theobromin som i mælkechokoladen, mens den hvide chokolade er tæt på at være ufarlig. Særligt små hunde med meget lav kropsvægt skal ikke have rent mange stykker ren mørk chokolade, før de bliver meget syge. Symptomerne er rastløshed, opkast og kramper". "Det, der også gør børnenes mælkecholadeæg farlige, er især indpakningen, som hundene spiser, hvis de snupper børnenes farvestrålende æg. Sølvpapiret omkring æggene kan ikke opløses nede i hundens mave. Hvis hunden kaster op efter nogle timer, kommer den sandsynligvis af med papiret, men der kan også ske det, at sølvpapirstykkerne bliver i maven og bliver æltet sammen til en lille kugle. Kuglen bliver tømt ud i tarmen, som den skal, men undervejs kan den sætte sig fast i tyndtarmen, og så går maven i stå. Hunden mister appititten, bliver dårlig og kaster op og vil ingenting, hverken spise eller drikke. Situationen er alvorlig, og det er om at komme afsted til dyrlægen i en fart, anbefaler Knud Dahlgaard. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 26. februar 2009: Sunde hunde i stedet for "smukke", syge hunde
Det intensive avlsarbejde af racehunde i det seneste århundrede har ført til forskellige sygdomme og skavanker blandt mange hunde fra forskellige racer. Det er især blandt mange kortsnudede racer, at problemer med luftveje, for små næsebor og svælg kan konstateres. Problemerne er særlig store i England, hvilket skyldes, at man her står udenfor det europæiske avlssamarbejde og har meget strenge importbestemmelser for dyr. I Danmark har man siden Det Dyreetiske Råd i 1999 kom med ”Udtalelse om avl af hunde og katte” ændret avlsarbejdet med henblik på at avle sundere hunde på bekostning af hensynet til skønhed – men der er stadig problemer med for mange hunde. Dansk Kennel Klub (DKK) har indført forskellige tiltag, der har haft til hensigt, at sørge for, at danske avlere, der er medlem af DKK, avler hunde med begrænset ”overtypning” (fx for korte næser eller for store øjne) og begrænset ”indavl”, der kan medføre arvelige lidelser. I flere lande (bortset fra England og mange østlande og lande udenfor Europa) er der også sket en udvikling. I Holland har man indført sundhedsundersøgelser og fx tvungen scanning af luftvejene på alle hunde, der skal anvendes til avl, når det drejer sig om racer, hvor der er risiko for problemer. Det har vist sig at være en succes.
Da alle avlere i Danmark ikke er medlem af Dansk Kennel Klub, vil Dyreværnsorganisationen DYREFONDET nu opfordre justitsminister Brian Mikkelsen til at indføre lignende bestemmelser her i landet - og håber, at alle dyrevenner vil bakke op om dette krav. Samtidig skal der indføres krav om begrænsning af indavl og krav om avlsstandarder for de enkelte racer, der stopper problemerne for hundene vedr. ”overtypning”.
Hvis man skal købe hund, så anbefales det:
Hellere sunde og raske hunde end syge hunde med for kort snude. Dyrefondet opfordrer på det kraftigste den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til omgående at få taget sagen om plukning af levende gæs i Ungarn op på alle niveauer i EU.
Der er tale om kynisk og uacceptabel dyremishandling, som simpelthen bør stoppes omgående. Mishandlingen er efter Dyrefondets opfattelse et klart brud på EU’s dyreværnslovgivning, der bl.a. fastslår, at ”medlemsstaterne skal sikre, at dyr i menneskers varetægt ikke udsættes for unødig smerte, lidelse eller skader”.
EU-Kommissionen bør derfor omgående stille krav til den ungarske regering om at få stoppet dyremishandlingen samt sende EU-kontrollanter til landet for at tjekke, at EU’s dyreværnslovgivning overholdes.
Dyrefondet er derfor meget tilfredse med, at medlem af Europa-Parlamentet, Dan Jørgensen (S), allerede har skrevet til EU-kommissionen og bedt dem tage affære over for Ungarn.
Dan Jørgensen har også bedt Kommissionen om at undersøge handlen med produkter, der indeholder dun og fjer fra hele Europa, og give en vurdering af, om dette er et enkeltstående problem, som kan isoleres til Ungarn, eller om der skal en større indsats til for at stoppe mishandlingen. Indtil vi har garanti for, at plukningen af levende gæs er ophørt, opfordrer Dyrefondet derfor de danske dyneproducenter til at stoppe alle aftaler om køb af dun fra Ungarn. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 17. december 2008: Tilfældigt skyderi er farligt og knald i låget En ny tradition med fælles affyring af fyrværkeri kan skabe sammenhold og stemning – og samtidig bevirke færre skader for mennesker og dyr. Dyreværnsorganisationen Dyrefondet anbefaler, at fyrværkeriet begrænses til selve nytårsaften - og at vi i stil med Sankt Hans Aften, hvor vi samles om et bål og beundrer det i fællesskab, indfører en lignende tradition nytårsaften: Beboerforeninger, ejerlav og kommuner kan på en egnet plads (fx på legepladsen, der ligger fjernt fra beboelsen) indrette en fælles, sikker festplads, hvor der opstilles fastgjorte raketrør mv. Her kan alle komme med deres fyrværkeri i et fastlagt tidsrum for at fejre nytåret. Det skaber fællesskab, og det er hyggeligt at sige godt nytår til de andre beboere - og samtidig sikre, at børn og voksne ikke kommer til skade. Samtidig vil områdets dyr blive skånet, hvis tidsrummet for affyringen begrænses og stedet ligger tilpas langt væk fra beboelsen, hvor de befinder sig. Den gældende lov om salg og anvendelse af fyrværker, der blev indført for nogle år siden, har begrænset anvendelsestiden til december måned, og knaldeffekten i de enkelte fyrværkeridele er blevet begrænset. Alligevel kommer mange børn og voksne alvorligt til skade ved at affyre fyrværkeri i løbet af december måned – og mere end 100.000 hunde og lige så mange katte og landbrugsdyr er panisk bange for det kraftige bombardement. Mange hunde skal i langvarig psykisk behandling, fordi de blevet så angste for støjen, at de ikke kan leve et normalt hundeliv. Også katte kan fuldstændigt ændre adfærd efter en eksplosiv nytårsaften. Læs Dyrefondets gode nytårsråd, klik her! Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 17. november 2008: Pas på billige import-hunde
Syge, billige, importerede hundehvalpe giver sorg og bekymringer og flår folk i dyrlæge-regninger, advarer Dyrefondet
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet advarer mod syge, billige, importerede hundehvalpe, som koster nye uerfarne danske hundekøbere tusindvis af kroner i dyrlægeregninger. Hundene kan have alle mulige alvorlige sygdomme med sig fra det land, de kommer fra. Nogle hvalpe står ikke til at redde. De dør meget hurtigt til stor sorg for børn og voksne i deres nye familier.
Årsagen til Dyrefondets advarsel er afsløringen af forsøget på at smugle 33 dødssyge og dehydrerede hundehvalpe over grænsen i Padborg. Hvalpene havde parvovirus. En lidelsesfuld virus, vi så godt som har udryddet i Danmark, hvor hvalpene vaccineres første gang, når de er ca. otte uger. De 33 hvalpe kunne ikke reddes, men blev aflivet. - Et helt vanvittigt dyrplageri er nu i et enkelt tilfælde blevet opdaget, siger Dyrefondets direktør Jan Nielsen, men jævnligt sættes intetanende danskere i en helt forfærdelig klemme. Uden at vide det medvirker de som aftagere til ulovlig handel med levende dyr og indførsel af frygtede sygdomme i landet.
Det er ikke første gang Dyrefondet reagerer. Dyreværnsorganisationen har regelmæssigt protesteret over manglende kontrol med de indførte hunde. - Vi skal vænne os til, at sunde, velopdrættede hunde koster penge, og at en startomkostning på for eksempel 10.000 kroner for en god, velpasset, vaccineret og registreret racehund kan vise sig at være meget billigere end at give 3- 4.000 kroner for en syg, dårlig avlet, behandlingskrævende hund med falske papirer eller helt uden.
Sådan sikrer man sig
Nye hundeejere skal sikre sig, at hvalpen kommer fra en anerkendt kennel eller opdrætter, og at de får en dansk, godkendt stamtavle på en racehund. Køber man en privatopdrættet hvalp uden stamtavle, skal følgende ting være i orden på lige fod med køb af racehund: Dusør i forbindelse skamfering af heste
Endnu en dyremishandlingssag er nu fremkommet. Ukendte gerningsmænd har skamferet flere ponyer på Ordrupdal Rideklub med dybe sår efter knivstikkeri. Flere af sårene er 5 cm dybe og 2 cm brede, og sagen er naturligvis politianmeldt til Gentofte Politi. Dyreværnsorganisationen Dyrefondet udlover nu en dusør på 5.000 kr. til den, der kan give politiet oplysninger, som vil føre til sagens opklaring. Dyrefondet ser med stor alvor på stigningen i antallet af dyremishandlingssager, og fik ved den seneste revision af dyreværnsloven påvirket politikerne til at skærpe straffene ved overtrædelse af loven. Dyrefondet arbejder med både forebyggende og praktisk dyreværn, og har bl.a. til formål at hjælpe med at skabe gode forhold for dyr i menneskers varetægt – herunder den rette pasning af familiedyrene.
I denne som i andre dyremishandlingssager håber Dyrefondet derfor, at en dusør vil føre til en opklaring af sagen, så de afstumpede gerningsmænd bliver afsløret og straffet. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 12. juni 2008:
Ged seksuelt mishandlet
Rækken af dyremishandlingssager er tilsyneladende endeløs. Ifølge Birkerød Avis er en ged på en SFO i Birkerød i weekenden blevet groft seksuelt forulempet. Dette forsøg på seksuel omgang med dyr er en overtrædelse af dyreværnsloven, og sagen er derfor politianmeldt til Nordsjællands Politi. Dyreværnsorganisationen Dyrefondet har udlovet en dusør på 5.000 kr. til eventuelle vidner, der kan hjælpe politiet med at finde gerningsmanden. Dyrefondet ser med stor alvor på stigningen i antallet af dyremishandlingssager. I denne som i andre dyremishandlingssager håber Dyrefondet derfor, at en dusør vil føre til en opklaring af sagen, så de afstumpede gerningsmænd bliver afsløret og straffet. Dyrefondet har længe været fortaler for, at Folketinget vedtager, at enhver form for seksuel omgang med dyr forbydes snarest muligt. Den aktuelle sag understreger igen behovet for en sådan lovgivning. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 8. juni 2008: Dusør i grov dyremishandlingssag Pas på jeres hunde, siger direktør for Dyrefondet efter grov aflivning. Det er en tendens, siger han.
Søndag aften var der udlovet en dusør på i alt 16.000 kroner for opklaring af en sag om hundemishandling fra Humlum nord for Struer.
Her blev der lørdag eftermiddag fundet en gravhund i en å, og da politiet fik et nærmere kig på hunden, viste det sig, at nogle havde bundet dens forben sammen med strips. Søndag eftermiddag udlovede Dyrefondet en dusør på 6000 kroner, og ud på aftenen lagde en privat virksomhed yderligere 10.000 kroner oveni dusøren. "Det er en tendens, vi har set inden for det seneste år, hvor hunde er blevet stjålet og aflivet på grusom vis. Især skal folk passe på deres hunde ved supermarkeder," siger direktør Jan Nielsen fra Dyrefondet. "Der er naturligvis tale om en klar overtrædelse af dyreværnslovgivningen," fastslår Jan Nielsen. Pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 6. marts 2008: De yngste skal undervises i forholdet mellem dyr og mennesker
Dyreværnsorganisationen Dyrefondet tager nu et nyt initiativ i kampen mod det stigende antal sager om dyremishandling. Dyrefondet vil fra 2009 forsyne alle elever i landets 1. klasser med undervisnings-materiale om forholdet mellem dyr og mennesker.
I dette materiale får eleverne viden om omgang med dyr, respekt for dyr og viden om dyrevelfærd. Formålet med undervisningsmaterialet er, at de kommende generationer skal vokse op med en større forståelse for dyrenes liv og forståelse for, hvordan man behandler dyr ordentligt. Dette vil ifølge direktør Jan Nielsen fra Dyrefondet uden tvivl kunne mindske dyremishandling i fremtiden.
Dyrefondet udgiver allerede en skolebog, som årligt udsendes til eleverne på 3. klassetrin. Bogen hedder "Dyrene er dine venner. Pas godt på dem." Pressemeddelelse udsendt vis Ritzau den 17. januar 2008:
Pas på hunden, når du shopper
Den afskyelige dyremishandlingssag fra Albertslund får nu Dyrefondet til at udsende en alvorlig advarsel til alle hundeejere.
Antallet af stjålne hunde er stigende, og derfor bør ejerne undlade at efterlade hunde uden opsyn – f.eks. i kroge foran butikker og centre. De fleste stjålne hunde videresælges sandsynligvis, men der er også teorier om, at stjålne hunde bruges til optræning af kamphunde.
Dyrefondet håber på en hurtig opklaring af sagen, så de afstumpede forbrydere kan blive straffet. Dyrefondet udlover samtidig 5.000 kr. for oplysninger til politiet, der kan føre til opklaring af sagen. Den samlede dusør er derfor nu på over 60.000 kr.
Dyrefondet opfordrer samtidig politiet til at sætte flere ressourcer ind på afsløring af de illegale miljøer, der arbejder med opdræt af kamphunde. Vi ved endnu ikke om sagen fra Albertslund har en sammenhæng med disse miljøer, men meget tyder desværre på en forbindelse.
Sagen underbygger, at der er behov for større fokus på dyremishandlinger, og derfor burde justitsministeren overveje at oprette en afdelingen indenfor politiet eller et særligt dyreværnspoliti, der alene skal fokusere på overtrædelser af bl.a. Dyreværnsloven. Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - E-mail: post@dyrefondet.dk Tlf.: 39 56 30 00 - Fax: 39 56 33 60 - Telefontid mandag til fredag kl. 10-15. |