Når hunden skal opereres

Som hundeejer er der meget at tænke på, når familiedyret skal gennem en operation.

Af Vibeke Brisson

Det er de færreste hunde forundt at leve et langt hundeliv forskånet for sygdom eller uheld. Sygdom er hver hunds eje, og hvad dette indebærer af sorger, bekymringer og udgifter, kender vist de allerfleste hundeejere til.

Min Riesenschnauzer Laika var ingen undtagelse. Hun blev opereret for blodøre, to gange for flænsede trædepuder, for et ødelagt ledbånd først i højre dernæst i venstre ben og fik fjernet en godartet svulst ved endetarmen.
Trods alle disse genvordigheder havde Laika et godt liv. Hun kom sig fint efter alle operationer og opnåede for så stor en hund den høje alder af næsten 14 år og døde fredeligt og mæt af dage i sin seng.

Det er ikke blot pengene, det drejer sig om, når hundene skal igennem store og dyre operationer. Tiden derefter kan også være drøj. Kan man give den opererede hund de rigtige betingelser for at komme sig? Gør man noget forkert? Hvad med forbindingen? Hvordan forhindrer man hunden i at slikke i såret? Hvordan skal man lufte hunden? Har hunden ondt? Får man givet medicinen korrekt? Kan man huske, hvad dyrlægen sagde, at man skulle eller ikke skulle?

Hundesygekasse
Det er fornuftigt - naturligvis for­uden den lovpligtige ansvarsforsikring - at få sin hund sygeforsikret. For en fast, årlig ydelse kan man forsikre sig mod en økonomisk lussing, hvis familiehunden må igennem en eller flere store og dyre operationer forårsaget af uheld eller sygdom.
Brochure om en sådan forsikring for hunde - og i øvrigt også for katte - kan fås hos flere forskellige forsikringsselskaber og hos mange dyrlæger.

Før en operation
En af forudsætningerne for, at familiehunden slipper godt gennem en operation, er, at man som ejer følger de forskrifter, dyrlægen har givet, nemlig at hunden skal være fastende. Dvs. at hunden ikke må få mad og vand 6-8 timer før operationen. Ikke så meget som en godbid må den få - og heller ikke så meget som en dråbe vand at drikke. Dette gøres bedst ved at fjerne vandskålen. Desuden skal man sørge for at lufte hunden godt om morgenen før indlæggelsen. Er det en akut opstået skade eller sygdom, der kræver omgående operation, er situationen naturligvis en helt anden, og så er det bare om at komme af sted til dyrlægen med det samme.

Det er vigtigt, at dyrlægen så grundigt som muligt informerer hundeejeren om den forestående operation. Hvad vil dyrlægen gøre? Hvad fejler hunden? Hvad er dens fremtidsudsigter? Hvad vil operationen koste? Når jeg afleverer en af mine hunde i dyrlægens varetægt til operation, er det både med lettelse og bekymring. Lettelse, fordi der nu bliver gjort, hvad der er menneskeligt muligt for at hjælpe hunden. Bekymring for, hvorledes operationen vil forløbe, og hvordan hunden vil klare narkosen. For naturligvis er der en risiko ved enhver narkose og operation, selvom dyrlægens moderne hjælpemidler gør denne risiko meget lille.

Timerne fra man har afleveret hunden hos dyrlægen, og til man om eftermiddagen kan ringe og høre til patienten, kan være lange at komme igennem. Hver gang ens telefon ringer, er man nervøs for, at det er dyrlægen, der har en sørgelig meddelelse, fx at det undervejs har vist sig, at sygdommen er langt alvorligere end først antaget.
Men ekstra stor er så lettelsen, når man ringer og får at vide, at operationen er forløbet uden komplikationer - at patienten har det godt og er ved at vågne op, og at man godt kan hente hunden hjem.

Hjemkomsten
Som oftest kan hunden selv efter en stor operation komme hjem samme dag, og i øvrigt har ikke alle dyrehospitaler og -klinikker faciliteter til at have hundene indlagt en eller flere dage.
Når man henter sin nyopererede hund hjem, må man være forberedt på en omtåget og groggy hund på vaklende ben. Man skal endelig ikke slæbe hunden ud på en større travetur for at “gå” narkosen ud af kroppen, men derimod lade hunden få al den fred og ro, man overhovedet kan give den. Små lufteture lige i nærheden af hjemmet, og man skal sørge for, at den ikke fryser eller ligger i træk.
Maden skal være let og bestå af fx kogt fisk, kogte ris eller mosede, kogte kartofler og kogte grøntsager, og naturligvis friskt, koldt vand. Har dyrlægen foreskrevet særlig diæt, skal denne selvfølgelig følges.

Det er meget vigtigt, at dyrlægen sikrer sig, at informationerne “når frem” til hundeejeren. Når man står i klinikken og mener at have forstået alle dyrlægens oplysninger og føler sig i stand til at huske det hele, har man alligevel glemt halvdelen, når man kommer hjem. Derfor er en enkel skriftlig information, oven i den mundtlige, vigtig for de fleste hundeejere.

Dagen efter operationen har hunden det allerede langt bedre. Benene kan igen styres, og øjnene er klare. I glæden over at hunden er vel hjemme igen, kan der dog nemt blande sig nogle bekymringer. Stingene skal tages efter 10 dage og af dyrlægen, ikke af hunden selv - så hvordan forhindrer man hunden i at slikke i såret? Man kan jo ikke overvåge hunden 24 timer i døgnet. Man skal også være opmærksom på, at andre hunde også kan finde på at slikke operationssåret på den opererede hund.

Der er stor forskel på, hvor interesserede hunde er i operationssår. Nogle rører det slet ikke, mens andre ikke kan holde sig fra det.
En plastskærm, købt hos dyrlægen, kan være en løsning for nogle, men en katastrofe for andre. Fx for Laika. Iført en kæmpeskærm baldrede hun simpelthen ind i det første det bedste på sin vej. Så vi har et par gange måttet ty til en fortrinlig hundepension, hvis indehavere har specialiseret sig i at huse nyopererede og skadede hunde. Så kan vi andre sove roligt, og Laika iført sin store skærm have masser af plads uden at vælte eller ødelægge noget og uden at kunne komme til at slikke i såret.

Da Sigurd blev opereret for blæresten, prøvede vi at give ham en skærm på. Han satte sig ned med næsen i vejret og vrælede højlydt. Så opgav vi skærmen og klippede i stedet 4 huller i et lagen, stoppede hans poter igennem og foldede det sammen på ryggen. Han lignede ganske vist en mumie, men det fungerede efter hensigten, og vi kunne alle sove roligt. En gammel T-shirt kan også anvendes, eller man kan købe en særlig mundkurv/mundsele, der forhindrer hunden i at slikke i såret, men derimod ikke i fx at drikke.

Man kan dog eventuelt undvære brug af den upopulære skærm ved nogle operationer, hvor dyrlæger fx anvender netforbindinger som “body -stocking”.
Og hos en del dyrlæger kan man købe praktiske og behagelige forbindinger. Men skærmen må stadig i brug ved visse operationer for at undgå hundens indblanding i dyrlægens arbejde.
Ingen hundeejer kan vist sige sig fri for at være noget pylret, når man har en firbenet rekonvalescent i huset. Den mindste lyd eller en forkert bevægelse fra hunden kan sætte nerverne på højkant. Man kan også være nervøs for, om den nyopererede hund vil forsøge at springe op i yndlingsstolen eller -sofaen, men det har aldrig været et problem hos os. Mine hunde har udmærket selv været klar over, hvad de kunne og ikke kunne.

Mange hunde er ganske gode til at opfatte ejerens nervøsitet og pyl­ren og kan spille på det. Det gjorde Laika dagen efter, vi havde fået hende hjem efter den sidste operation. På vaklende ben stod hun på græsset, mens vi støttede hende. Hver gang vi prøvede at give slip, eksede både de raske og det syge ben under hende. Til sidst lagde hun sig opgivende i græsset og så elendig ud. Jeg styrtede ind for at ringe til dyrlægen, men mens jeg ventede på forbindelsen, lød et vuf fra Laika, som havde rejst sig og dappede hen i den anden ende af haven for at skælde en fasan ud. Så gik det komediespil ikke mere.

Naturligvis er det afhængigt af sygdommens og operationens omfang, hvor hurtigt og nemt hunden kommer sig.
Er hunden blevet opereret for fx en diskusprolaps, er tiden efter operationen drøj og lang at komme igennem for både hund og ejer. Er man så heldig at kunne komme i en hunde-svømmehal, er svømning ofte en udmærket genoptræning for hunde med fx ryg- og ledbåndsskader, og mange dyrlæger anbefaler netop svømning som god genoptræning.

Den sidste sygdom
Man må som hundeejer være forberedt på, at en dag kommer hundens sidste sygdom, som selv ikke en operation kan helbrede.
Dyrets tarv skal altid gå først, og fx at operere en gammel, kræftsyg hund, for at den kan leve en måned længere, tjener intet formål. Ej heller hvis det, mens hunden er i narkose, viser sig, at den lider af en smertefuld og uhelbredelig sygdom, tjener det hundens tarv at vågne op efter bedøvelsen for så kort tid senere at skulle have den afsluttende sprøjte. Derfor sikrer dyrlægerne sig gerne at kunne komme i kontakt med ejeren, hvis en sådan situation skulle opstå.

Tillidsforholdet dyrlæge - dyreejer er så umådelig vigtigt i netop disse alvorlige situationer, og forhåbentlig har dyrlægen menneskekundskab og overskud til at forstå ejerens sorg og svære situation og endda være i stand til at trøste, når det behøves.