Dyrefondet


Hundens dårlige vaner - eller nogle stykker af dem...

Dårlige vaner - det er jo et temperaments-spørgsmål. Hvad nogle vil se som dårlige vaner og irritationsmomenter, vil andre måske synes er et udtryk for hundens personlighed og selvstændighed.

Af hundeadfærdsterapeut og instruktør Merethe Børgart


I denne artikel vil jeg komme ind på nogle af de dårlige vaner, jeg oftest hører om - og hvad man kan gøre for at ændre dem.

Hunden hopper op
Det kan være til stor irritation for en selv, men også hvis hunden hopper op ad de gæster, der måtte komme til huset, eller måske endda også op ad fremmede, som hunden møder på sin daglige gåtur.

Den naturlige grund til at springe op er, at hunden vil op i øjenhøjde med os mennesker og evt. slikke i vores mundvige. Det er en adfærd, hundene bruger ind imellem for at vise deres underdanighed, og at de ikke er farlige. Man ser det specielt med helt små hvalpe, når de møder større (voksne) hunde. Så søger de hen til munden og vil slikke om mundvigene for på den måde at fortælle, at de er ufarlige.

Det er naturligt for hunden at gøre det, når den kommer hjem i sit nye hjem - og gerne over for alle, som den møder i den forbindelse. Som oftest får hvalpen lov, måske ikke af alle, men den får lov, fordi man jo synes, denne lille uldtot er uimodståelig og sød. Hvilket den jo også er, men den holdning kan jo ændre sig lidt, når den vejer 40 kg og har mudder på poterne ...

Men så længe hunden oplever, at den får kontakten, så vil den blive ved.

Det bedste man kan gøre i den situation er at vende ryggen til hunden, når den springer op. På den måde viser man hunden - med sit kropssprog - at man ikke Ønsker/billiger dens adfærd og dermed afbryder kontakten ved at vende den ryggen.

Det gør ofte, for ikke at sige altid, situationen værre at begynde at skælde ud og fysisk forsøge at puffe hunden ned. På den måde får hunden den kontakt, den ønsker, selvom kontakten ikke er positiv `men kontakten er der, og dermed er stilen lagt, og hunden vil blive ved at springe op.

Når kontakten afbrydes, ved at man vender hunden ryggen, så vil den hurtigt finde ud af, at det ikke kan betale sig at springe op, fordi kontakten afbrydes. Hunden vil naturligt forsøge andre ting for at opnå kontakten, og det kan ganske udmærket være med alle fire poter i jorden samtidig. Vælger man så at hilse på hunden og give den kontakt, så oplever hunden, at den adfærd betaler sig.

I den forbindelse er det vigtigt at sige, at det jo gælder for alle mennesker, at de skal vende hunden ryggen, når den springer op. Så selvom der skulle være en enkelt eller to, som ikke synes, det betyder noget, at den springer op, så betyder det noget for hunden, at man er konsekvent.

Hunden tigger
En anden dårlig vane er hundens tiggeri ved kaffebordet eller måske endda spisebordet.
Det er jo som regel startet med, at hunden på et eller andet tidspunkt har fået noget og dermed er blevet klar over, at det er et godt sted at holde sig til. Så for at stoppe, at hunden tigger, må al fodring i nærheden af bordet ophøre, og skal hunden have rester fra middagsbordet, skal de ikke gives direkte efter, man er færdig med at spise. Man kan i givet fald gøre det, at resterne runder køkkenet i et stykke tid, inden hunden får dem, så der ikke er en direkte sammenhæng mellem spisebordet og rester i skålen.

Giv hunden et alternativ til at tigge. Sørg for, at den har noget at beskæftige sig med, inden I går til bords. Det kan være godbidder, som skal søges eller trilles ud af en bold/terning m.m. Jo flere gange hunden oplever, at den ingenting får ved bordet, jo nemmere er det at aflede dens opmærksomhed fra bordet. Og til sidst gider den ikke længere stå/sidde og vente, for der falder jo alligevel ikke noget af. Men det kræver konsekvens og "styrke" fra alle omkring bordet, og det kan være svært at modstå de skønne hundeøjne. Men giver man bare efter en enkelt gang, må man starte helt forfra - eller nyde, at hunden er med til bords.

Hunden gøer foran forretning
Grunden til, at hunden gøer eller hyler, når den bliver sat foran en forretning, er som oftest en form for usikkerhed. Desuden er det hundens måde at give udtryk for sin utilfredshed på.
Det er vigtigt ikke at skælde hunden ud eller råbe til den. Det gør som regel bare problemet større og dens gøen eller hylen højere.

Man skal lære hunden, i små intervaller, at det er ok at vente udenfor. Alt efter hvor stort problemet er, kan der være forskel på, hvor "småt" man skal begynde. Men du ved bedst selv, hvornår din hund begynder at gø eller hyle, og du skal så starte, lige inden det stadie (den afstand) er nået, altså hvor hunden stadig er stille.
Hunden skal roses for at være stille, og så længe der ingen lyd er, kan der gives belønning i form af godbidder. Så bygger man ganske langsomt mere og mere afstand/tid på, men man går ikke længere, førend hunden er helt tryg og stille.
Alt efter problemets størrelse kan det tage fra en lille uge til flere måneder, vel at mærke med daglig træning.

Forestil dig, at du sætter en meter på ad gangen i afstand, og når du kommer dertil, hvor hunden ikke kan se dig, så er det i starten 5 sekunder, at du er væk, inden du går tilbage til hunden og roser den og giver en belønning. Dernæst går du væk i 10 sekunder, 30 sekunder, 1 minut, 3 minutter osv. osv. Men gå ikke længere, før du er helt sikker på, at hunden intet siger. Så det er en god ide at have en "træningspartner”, som kan holde øje med hunden, dog uden at hunden kan se vedkommende, for så er effekten der ikke. Hvis hunden kan se en anden, den kender, er det jo ikke så farligt, at du går væk af syne.
Hvis hunden gøer eller hyler, mens disse intervaller trænes, så skal man gå tilbage til det sidste "trin", hvor hunden var stille og tryg.

Det var nogle af de dårlige vaner, der kæmpes med ude i de små hjem. Og jo længere tid, den dårlige vane har været der, jo længere tid kan det tage at pille den af igen, men intet er umuligt, dog kan det kræve en god portion tålmodighed.

Dyrefondet har den holdning, at det er bedre at give hunden en luftetur uden at tage den med på indkøb. Den skal ikke med i trængslen, den skal ikke sidde og vente i kulden - og endelig skal man kunne holde opsyn med hunden, å den ikke bliver skræmt eller bliver stjålet. Men selvfølgelig er det en god ide at I vænne hunden ti I at komme i med til bageren eller købmanden og vente - under opsyn - et kort øjeblik.

 


Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - E-mail: post@dyrefondet.dk
Tlf.: 39 56 30 00 - Fax: 39 56 33 60 - Telefontid mandag til fredag kl. 10-15.