Den gode luftetur - set med hundens øjne

Vores firbenede venner fortjener mindst en god, lang luftetur dagligt. Her giver vi opskriften på, hvordan turen bliver vellykket for både hund og hundelufter.

Af hundeadfærdsterapeut og instruktør Merethe Børgart 

Jeg hører tit bemærkningen om, at det er synd at have en (stor) hund i lejlighed, og at det er bedre, når man har hus og have. Men når jeg tænker nærmere over det, tror jeg faktisk, at det lige så vel kunne være vi menneskers magelighed, der gør, at vi indtager den holdning.
Det er så dejligt nemt at lukke hunden ud i haven frem for at skulle klæde sig på til at gå tur, når man bor i lejlighed.

Den bedste luftetur - mindst én gang om dagen - kunne meget vel se således ud:

Hvordan turen bliver vellykket
Bare det, at ”mor” og/eller ”far” begynder at indstille sig på turen, iklæde sig luftetøjet, tanke op med godbidder og hundeposer vil starte forventningen om at komme af sted, og hunden vil oftest på det tidspunkt begynde at løbe rundt og være gearet til turen.

Start turen afslappet, så hunden har mulighed for at snuse til alle de dufte, som er undervejs. Den samler duftindtryk fra andre hunde, der har været forbi, og på den måde får den et billede af køn, rangorden m.m. på de pågældende hunde. Er det en hund, den kender i forvejen, kan man faktisk opleve, at halen begynder at logre, mens den står og snuser.
Måske er der også andre gode spor og dufte undervejs. Det kan være fra katten eller ræven, der har været forbi.

Når hunden har fået lov at snuse lidt rundt, kan der lægges et par øvelser ind, så kontakten ikke forsvinder helt i duftspor og markeringer. Det behøver ikke være lange, krævende øvelser, det kan blot være ”sit” og ”dæk”, bare kontakten er der.

Find et sted, hvor hunden må være uden snor
Der skulle gerne være mulighed for at gå hen et sted, hvor hunden kan få lov at få snoren af og løbe løs og allerhelst møde nogle artsfæller at lege med.
Hundemøder er optimale uden snor, for så kan hundene selv vælge, hvem de vil snuse nærmere til, og de har også muligheden for at vende rundt og ”takke nej”, hvis det er én, de ikke vil kigge nærmere på. Det kan være en del mere anstrengt, hvis hundene er i snor, for det afskærer dem fra muligheden for flugt, og derfor kan de være mere ”på dupperne”, når de er i snor.

Under gåturen, hvor hunden er løs, kan man med fordel øve nogle hjemkald. Med mellemrum kaldes hunden hjem - blot for at få en godbid og kontakten og derefter løbe videre rundt på egen hånd. Det er en øvelse, der er god at holde ved lige hele hundelivet igennem, så hunden ikke kommer til at forbinde et hjemkald med, at den nu skal i snor, og friheden er forbi. Det kan give nogle hunde en langt større reaktionstid eller i værste fald ”manglende hørelse”. Går man tur i skoven, er det også en god idé at gemme sig bag træstammer og vente, til hunden finder én - evt. ved at kalde, for det skærper hundens interesse for én, samtidig med at det giver hunden et billede af, at den skal holde øje med dig - og ikke omvendt.

Et par gode råd…
Når hunden har leget med sine artsfæller, og det er ved at være tid til at vende næsen hjemad igen, kan der sluttes af med nogle søgeøvelser, inden snoren kommer på. Det er en god idé at tage en håndfuld tørfoder med, som kun bruges til at søge efter. Kast det ud på græsset, og lad hunden bruge sin næse til at finde maden. Det gør, at hunden bruger mental energi - og dermed er bedre stimuleret til at falde til ro efterfølgende.

Vælg gerne at gå forskellige ruter, hvis det er muligt. Jo flere forskellige steder hunden kommer, jo flere duftindtryk er der at sortere efterfølgende, og jo bedre stimuleret er hunden.
Lav et par små øvelser igen på vej hjemad, så kontakten er der mellem duftindtrykkene.
Når hjemmet igen nås, skulle det gerne være med en tilfreds og træt hund, der stille og roligt kan lægge sig i sin kurv og fordøje turens oplevelser og indtryk.

Søgeøvelser er god og sjov træning
Har man lidt ekstra tid en gang om ugen, er det også en god idé at lægge et spor. Det behøver ikke være langt og have ligget længe, det kan blot være 10 meter ligeud, hvor der er en belønning for enden. Det kan gøres ved, at man koger en bouillonterning i 1/2 liter vand, lader det køle af - og hælder det på en flaske. Markér, hvor sporet starter, hold fingeren lidt for halsen af flasken - og hæld så ganske stille væsken ud som et langt, lige spor og læg et par godbidder for enden som belønning.

Hent hunden (hvis den ikke står bundet ved siden af), og få den til at søge sporet og nå hen til belønningen. Når hunden så klarer det i et snuptag, kan man avancere sporet ved at lave et enkelt knæk (som et L) og huske at lægge belønning for enden.
Derved får hunden brugt sin næse, og den synes med garanti, at det er sjovt og spændende.

Har man en hund, som nemt stresser, så undgå at lege med bolde og pinde på gåturen (og i det hele taget) - sørg i stedet for, at hunden får brugt sin næse til at lave en masse søgeøvelser. Hvis tørfoderet er for stort i stykkerne, så skær det i mindre stykker, eller kog nogle ris og bland med tun, og lad hunden søge efter det.

God luftetur ud i landet.