
Dyrefondets arbejdsområder
Dyrefondets arbejde kan opdeles i to hovedområder - det forebyggende og det praktiske dyreværnsarbejde.
Forebyggende dyreværnsarbejde...
Dyrefondet tilbyder et omfattende informations-materiale, fordi rådgivning og forebyggelse er den
bedste vej til øget forståelse for dyrenes vilkår.
Informationsarbejde til gavn for dyr:
Her søges informationsopgaven primært løst ved udgivelse af Hunde-Journalen • Katte-Journalen - Bladet for dyrevenner. Ved udarbejdelse og distribution af pjecer, plakater, vejledninger og undervisnings-materiale og ved anden form for information, understøttes arbejdet for gode forhold for dyr i menneskers varetægt. Se nærmere under menupunktet "Oplysning om".
Dyrefondet påvirker lovgivningen og andre beslutninger vedrørende dyrenes forhold. Gennem mere end 30 år har Dyrefondet som høringsberettiget udtalt sig til og påvirket beslutningstagere i folketing, regering, ministerier og andre offentlige instanser. Se mere om dette under menupunktet Dyrefondets mærkesager.
Rådgivning:
Dyrefondets konsulenttjeneste yder rådgivning i alle spørgsmål vedrørende dyr.
Praktisk dyreværnsarbejde...
Dyrefondet løser dagligt akutte dyreværnsopgaver - og assisterer nødlidende dyr, der har været udsat for mishandling eller misrøgt.
Dyrefondet Sikkerhedstjeneste:
Dyrefondets Sikkerhedstjeneste - gi'r tryghed for ejerne! Dyreejere kan få deres dyr tilsluttet et sikkerhedssystem, som sikrer dyrene, hvis ejeren kommer ud for en ulykke eller bliver akut, alvorligt syg eller ved dødsfald. |