Dyrefondet Dyrefondets mærkesager Siden oprettelsen i 1973 har Dyrefondet som høringsberettiget udtalt sig til og påvirket beslutningstagerne i Folketinget, regeringen, ministerier og andre offentlige instanser. Dyrefondets synspunkter bliver hørt Dyrefondet holder øje med samtlige lovforslag, der har forbindelse med dyrenes forhold, og taler altid dyrenes sag. Dyrefondets holdning er, at dyr skal have et godt liv. Der er derfor fortsat behov for opstramninger og forbedringer på en lang række områder. Det gælder for familiedyrene, landbrugets og naturens dyr. Vi søger igennem vedvarende saglig og reel informationsvirksomhed at påvirke vore medborgere, ligesom vi søger at påvirke vore lovgivere. Vi vil her blot omtale nogle eksempler på Dyrefondets mange mærkesager: Dyreværnsloven Denne meget vigtige overordnede lov har undergået flere ændringer siden 1916, hvor den første lov om ”Værn for Dyr” blev vedtaget. Siden 1973 har Dyrefondet påvirket politikerne til at ændre loven – til gavn for familiedyrene og alle andre dyr. Seneste ændring er fra 2007, hvor Folketinget bl.a. skærpede straffen for overtrædelser af reglerne vedr. dyretransporter med en klippekortsordning. Dyrefondet fremsendte også i denne forbindelse kommentarer og ændringsforslag til justitsministeren. Vi tilsluttede os intentionerne i ændringsforslaget, men havde gerne set en mere markant skærpelse af straffen for overtrædelser – og arbejder for helt at få standset de lange dyretransporter. Helt generelt arbejder Dyrefondet da også for en mere uddybende og restriktiv Dyreværnslov. Dyrerettigheder For nogle år siden introducerede Dyrefondet et nyt begreb: ”Dyrerettigheder”. Vi har jo for længst i grundloven og i FN regi indført ”menneskerettigheder”. Dyrefondet mener, at Danmark bør være foregangsland ved at indføre lignende rettigheder for dyrene. Vi arbejder for, at ”dyrenes grundlov” bliver en del af Dyreværnsloven. Landbrugsdyr Det er en kendsgerning, at mennesket er sidste led i fødekæden, men vi mener, at der bør tages langt større hensyn til landbrugets dyr i deres levetid og ved slagtning – herunder transportmåder og transporttider samt slagtemetoder. Landbrugsdyrs liv er korte, men dyrene må sikres en tilværelse, der er tilfredsstillende set ud fra et dyreværnsmæssigt og etisk synspunkt. Dyrefondet støtter på alle måder tiltag, der fremmer driften af økologiske og fritlevende landbrugsdyr – dyr der har haft et godt liv. Dyretransporter De nuværende regler for transport af slagtedyr – og de gentagne overtrædelser af dem - fylder alle dyre-venner med afsky. Dyrefondets holdning er helt principielt, at der burde indføres regler om, at slagtedyr altid skal transporteres til nærmeste slagteri. Det er den eneste konsekvente løsning, der kan sikre, at dyrene behandles anstændigt. På EU-niveau støtter vi ubetinget de danske bestræbelser på at få vedtaget en maksimal transporttid på 8 timer for slagtedyr. Straffen for overtrædelser af reglerne skal skærpes så markant, at vi kommer dem til livs. De vedtagne klippekortsordninger (2007) er et skridt i den rigtige retning – men Dyrefondet er ikke tilfreds, før de lange transporter ophører. Dyreforsøg Dyreforsøg må begrænses til det allermest nødvendige. Dyreforsøg bør kun foretages til livsnødvendige formål i medicinalindustrien – og ikke i f.eks. kosmetikindustrien. Tilladelse til dyreforsøg skal ikke gives, hvis vævskulturer kan anvendes i stedet. Antallet af tilladelser bør reduceres væsentligt – og alternative former udvikles/øges. Rituelle slagtninger Dyrefondet er mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse. Derfor har Dyrefondet gennem flere år støttet politiske initiativer, der har haft som mål at forbyde de rituelle slagtninger. Ifølge gældende regler skal dyret aflives med boltpistol umiddelbart efter, at halspulsåren er skåret over. Det er efter Dyrefondets opfattelse ikke restriktivt nok! Halsbånd ved dressur Dyrefondet var talsmand for det forbud mod brug af el-halsbånd og pighalsbånd, der blev indført i 1993. I 1999 blev reglerne strammet op, men der afsløres desværre stadig overtrædelser. Vilde dyr i cirkus og anden ”underholdning” For mange år siden blev der indført forbud mod optræden med vilde dyr i cirkus. Der er dog mulighed for, at justitsministeren kan give kompensation. I marts 2007 nedsatte ministeren en arbejdsgruppe, der skal kortlægge mulighederne for kompensation - og i givet fald krav til opstaldning, pasning, fremvisning, transport mv. Dyrefondet afventer arbejdsgruppens og ministerens konklusioner og vil arbejde for, at mulighederne for kompensation bliver begrænsede og at kravene vedr. dyrenes livsbetingelser bliver optimale dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt. Tyrefægtninger, hanekampe og hundekampe Disse former for "sport" er så grov dyremishandling, at vi foreslår totalt forbud på EU-niveau. På det nationale niveau må politiet intensivere indsatsen for at komme de fordækte hundekampe til livs. Som foregangsland inden for dyrevelfærd skal vi simpelthen have disse ulovligheder stoppet omgående. Bekendtgørelser om kuperinger Dyrefondet har gennem alle år arbejdet for forbud mod operative indgreb, der har til formål at ændre et dyrs udseende – herunder kupering af hale og ører. I 1991 blev der primært på Dyrefondets foranledning vedtaget en generel paragraf i Dyreværnsloven, der forbød disse operative indgreb. Justitsministeren har efterfølgende udsendt bekendtgørelser, der mere præcist beskriver reglerne – herunder at fem jagthunderacer er undtaget og dermed fortsat må udsættes for halekupering. Familiedyr i lejligheder Dyrefondet arbejder fortsat for, at lejere i beboelsesejendomme generelt bør have tilladelse til at holde hund, kat og andre mindre familiedyr – dog ikke eksotiske krybdyr. Der er gennem årene sket visse lempelser, men det er stadig et problem for mange dyreejere. Indsats for naturens dyr Dyrefondet ønsker udvidet kontrol med menneskers indgriben i naturen til skade for dyrs naturlige livsform. Udryddelsen af vilde dyr i naturen må standses. Vi arbejder også for, at der etableres øget kontrol med, at Washington konventionen/CITES overholdes over hele verden. Øget fokus på dyrevelfærd og dyreværnspoliti Efter folketingsvalget den 13. november 2007 har flere partier udpeget ordførere for dyrevelfærd. At flere politiske partier nu har ordførere, der skal fokusere på dyrevelfærd, er en meget positiv udvikling, og hos Dyrefondet forventer vi nu, at de øvrige partier i Folketinget snarest følger det gode eksempel. Dyrefondet anbefaler også, at alt vedr. dyrevelfærd samles under én ansvarlig minister samt at der hurtigst muligt oprettes et egentligt dyreværnspoliti. Afslutning På en lang række andre felter har Dyrefondet også været dyrenes talerør, og det vil vi fortsætte med at være. Dyrefondet ønsker mere restriktive love, der både beskytter dyr i menneskets varetægt og naturens dyr. Vi foreslår strengere straffe for overtrædelse af Dyreværnsloven og de tilknyttede bekendtgørelser. Vi opfordrer også til, at den danske regering lægger et konstant pres på EU-Kommissionen, så bedre dyrevelfærd kan sikres i hele EU. Dyrefondet - Ericaparken 23 - 2820 Gentofte - E-mail: post@dyrefondet.dk Tlf.: 39 56 30 00 - Fax: 39 56 33 60 - Telefontid mandag til fredag kl. 10-15.