|
Glasskår og dåser i naturen pynter ikke og kan skade dyrene alvorligt
Dyrefondet kører hvert år en annoncekampagne i de landsdækkende dagblade, hvor budskabet er en opfordring til ikke at smide glas og dåser i naturen. Annoncekampagnen kører normalt i sommermånederne men også på denne tid af året, hvor sneen kan dække glasskår og dåser, smides der desværre affald i naturen.
Når man "taber" affald i naturen, så kan det have meget alvorlige konsekvenser for dyrene. Et dyr, der træder glasskår op i poten eller beskadiger benet, lider. Dyret risikerer at blive halt og enten dø en langsom sultedød, fordi det ikke længere kan jage, eller det kan blive et let bytte for et rovdyr, fordi det ikke kan flygte.
Hunde og katte risikerer også at lide, inden deres ejer opdager, hvad der er sket. Dyrlæger melder netop om flere alvorlige skader i ferietiden, fordi familie-dyrene helt naturligt er på længere og hyppigere lufteture i denne periode.
Hos Dyrefondet kan man gratis rekvirere kampagnemateriale, som opfordrer de besøgende i naturen til at tænke sig om. Opsat de rigtige steder, vil opfordringen forhåbentlig have en virkning til glæde for dyrene i særdeleshed og for naturen i almindelighed.
Ja tak,
send mig gratis Dyrefondets kampagnemateriale mod glasskår i naturen!
Vores kampagnemateriale, som omfatter A-4 plakat og små selvklæbende mærkater med 12 stk. pr. ark, kan bestilles på tlf. 39 56 30 00 eller via mail på nedenstående kupon. Ved bestilling sender vi ét eksemplar af hver. Ønskes flere sæt materiale, så angiv blot antallet i beskedfeltet på nedenstående kupon...
|